Lis Jørgensen

Kære elskede farmor Jeg savner dig ubeskriveligt meget og tænker på dig hver dag, også selvom der nu snart er gået 5 år. Du gik bort samme aften som det talentsjov der var på min skole var, og mit største håb er at du nåede at høre mig synge en sidste gang, for det ved jeg du elskede. Jeg ved også at du ikke var ked af at skulle dø og ordene du sagde sidste gang jeg så dig “jeg glæder mig til at komme op i himlen og være sammen med mine søskende og forældre igen” sidder stadig i mig og giver mig tryghed for du har det godt.